Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Sådan bliver røgen et problem

Røgen fra brændeovne belaster først og fremmest luftkvaliteten udenfor. Men luften indenfor vil i større eller mindre grad afspejle mængden af fine og ultrafine partikler, sod og kulilte udendørs.

Brændeovnsrøg kommer ind udefra via sprækker, ventilationskanaler, vinduer, døre og ventilationsanlæg. En åben pejs eller en utæt brændeovn kan også være med til at forringe luftkvaliteten i boligen.

 

Ved en stor undersøgelse oplyser over 6 % af deltagerne, at de inden for de seneste 14 dage havde følt sig generet af brænderøg fra nabolaget. De adspurgte nævnte symptomer som vejrtrækningsproblemer, hoste og astma, svie og hævelser ved øjne og næse, hovedpine, hjertebanken og søvnbesvær. Det svarer til, at 300.000  på landsplan er generet af brændeovnsrøg.

Generet af røg fra brændeovne?

Bliver du generet af røgen eller lugten fra din nabos brændeovn? Så prøv at tage en snak med naboen for at se, om I i fællesskab kan løse problemet den vej. Hvis det ikke er muligt, kan du kontakte din kommune, der skal tage sig af sager om klager over røggener.

Miljøstyrelsen har i 2016 lanceret en ny brændefyringsportal, hvor du kan finde information om brændeovne. Du finder fx information om, hvordan du kan klage til kommunen over forurening fra brændeovne og gode råde om fyring i brændeovne.

Når røgen generer, kan det være fordi

  • Der er røglommer i tætbebyggede områder, hvor landskab og/eller vejrforhold gør, at røgen pakker over hustagene
  • Der er tale om et boligområde med mange brændeovne, som forurener mere eller mindre over det hele.
  • De, der betjener ovnene, har dårlige fyringsvaner, forkert brændsel, for lav skorsten, uhensigtsmæssig placering af skorsten på huset, kort afstand til naboer eller en kombination af disse forhold.

En del af problemet ligger hos myndighederne, der godkender for lave skorstene. Det er kommunernes pligt at godkende skorstenene, og de har overdraget opgaven til skorstensfejerne.

I praksis er det svært at komme igennem med klager. Det er nemlig et skøn fra kommunes side, hvorvidt der er tale om væsentlig forurening. Der mangler ganske enkelt faste regler på området og grænseværdier for forureningen. Det er særlig svært for personer med astma og følsomme luftveje, fordi Miljøministeriet mener, at det at have astma i sig selv ikke kan begrunde indgreb over for forurenende brændeovne.

Andre kilder til dårlig indeluft


Du skal være opmærksom på, at der også er mange andre forureningskilder indendørs, der kan irritere følsomme luftveje med partikler, organiske stoffer og tungmetaller. Det er fx tobaksrøg, stearinlys - især duftlys - røgelsespinde og madlavning. Derudover kan der være allergener fra fx pelsdyr, skimmelsvampe og husstøvmider.

Læs mere om, hvordan du sikrer et godt indeklima