Parabener

Parabener er en fælles betegnelse for en gruppe af 6 konserveringsmidler bestående af Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben.

De bliver typisk anvendt i cremer, shampoo og make-up for at forhindre bakterie- og svampevækst samt nedbrydning i produktet. I kosmetik anvendes oftest en blanding af to eller flere de fire parabener Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben og Butylparaben.

 

Parabenerne kom på markedet i 1920erne, og blev taget i anvendelse i kosmetikbranchen og fødevareindustrien ca. 20 år efter. Parabener er altså blevet brugt i kosmetik i mere end 60 år, og er dermed nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet  i modsætning til flere nye konserveringsstoffer, som vi ikke kender langtidseffekterne af.

Hvorfor overhovedet bruge parabener?

For at mindske eksem er det nødvendigt, at producenten konserverer de produkter, der kommer i kontakt med huden. Nogle af parabenerne er gode at anvende sammenlignet med andre konserveringsmidler, fordi parabenerne virker aktivt over for et bredt spektrum af bakterier. Samtidig er de milde over for huden og kun meget få mennesker udvikler allergi over for dem.

Konservering med parabener er gode ved allergi, da de hindrer produkterne i at rådne og give infektion og dermed forværre fx kontakt- og børneeksem.

Endvidere er indholdet af parabener i Danmark reguleret i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter, så der højst må indgå: Methyl paraben: 0.4%, Ethyl paraben: 0.4%, Propyl paraben: 0.19%, Butyl paraben: 0.19%.

Det er koncentrationer, der ifølge hudlæger kun yderst sjældent giver allergi. Produkter deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark ligger desuden et stykke under disse grænseværdier.

Er de farlige?

Den til tider meget negative omtale af parabenerne har skabt en stor usikkerhed hos nogle forbrugere. Astma-Allergi Forbundet forstår derfor godt, at nogle undrer sig over, at vi tillader parabener i produkter, der er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

I hele paraben-debatten er det dog vigtigt at skelne mellem de forskellige parabener. Parabenerne er nemlig ikke ens, og deres virkning og effekter er derfor heller ikke de samme.  Nogle af parabenerne er fuldstændigt ufarlige, og nogle kan der sås tvivl om.

Astma-Allergi Danmark deklarerer INGEN produkter, som indeholder paraben-former, der er beviseligt farlige.  

Vil du vide mere om forskellen på de enkelte parabener og forskningen bag, så læs mere her:

I en vurdering fortaget af "Den Videnskabelige komite for forbrugerprodukter"(SCCP er en videnskabelig komite under Den Europæiske kommission: Health & Consumer protection DG), er der taget stilling til sikkerheden ved brugen af parabener i forbrugerprodukter.

Konklusionen på komiteens vurdering er, at Methylparaben og Ethylparaben er helt sikre at anvende. Hvorimod Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben har fået gult kort - fordi de er mistænkt for at kunne have en hormonforstyrrende effekt. De sidste to parabener Isopropylparaben og Isobutylparaben anvendes dog sjældent i kosmetik. 

"Grønt kort"
Methylparaben
Ethylparaben 

"Gult kort"
Propylparaben
Butylparaben
Isopropylparaben
Isobutylparaben

 

Astma-Allergi Danmark tillader kun brugen af Methylparaben og Ethylparaben.

Det er blevet sagt om parabenerne:

(Klik på udsagnene og læs hvad der er fup og fakta)

Astma-Allergi Danmark gør arbejdet for dig

Astma-Allergi Danmark følger forskningen nøje og vurderer den nye viden i forhold til de stoffer, som anvendes i deklarerede produkter. Kommer der viden frem, som viser, at stofferne kan have en skadelig virkning - vil vi straks kræve af producenterne, at de fjerner stofferne.

Der er eksempler på, at det har været nødvendigt at fjerne stoffer, såsom konserveringsmidler der efter få års brug pludselig viser sig at være problematiske.

Det er bl.a. set ved konserveringsmidlet methyldibromoglutaronitrile, der nærmest blev betegnet som et vidundermiddel, da det kom på markedet. Efter få års heftig brug af stoffet viste det sig imidlertid, at flere og flere fik allergi over for stoffet.

Astma-Allergi Danmark så sig derfor nødsaget til at kræve stoffet fjernet fra produkter deklareret i samarbejde med os. I dag er Methyldibromoglutaronitrile ikke længere tilladt i cremer og andre produkter beregnet til at blive på huden, pga. dets stærke allergifremkaldende effekter.

Deklarerede
produkter

Undgå hudallergi og føl dig tryg - brug produkter med Den Blå Krans.