Parabener består af det, man kalder en benzenring med en hydroxygruppe og en alkylgruppe.

Parabenerne adskiller sig fra hinanden ved antallet af kulstofatomer på alkylkæden (kulstofatomet ses som den grå kugle yderst th. på nedenstående figur). Således har Methylparaben et kulstofatom, Ethylparaben har to kulstofatomer, Propylparaben har 3 og Butylparaben har 4 mv.

Jo længere denne alkylkæde er (jo flere kulstof atomer den består af), jo bedre er stoffets konserverende egenskaber, dvs. at Propylparaben med 3 kulstof atomer har en bedre mikrobiel virkning end eksempelvis Methylparaben, som kun har et enkelt kulstofatom.

Dermed kan man ved konservering med Propylparaben anvende en mindre koncentration end ved fx. brug af Methylparaben. Jo mindre koncentration der anvendes – jo mindre er risikoen for at udvikle allergi over for stoffet.

Methylparaben

 Ethylparaben

Propylparaben

Butylparaben

Isopropylparaben
 

Isobutylparaben

Samtidig betyder en lang alkylkæde, at stoffet kommer til at ligne det naturlige østradiol mere. Så jo flere kulstofatomer der er i alkylkæden, jo mere minder stoffet om det naturlige østradiol. Det betyder, at jo flere kulstofatomer – jo mere østrogenlignende vil stoffet være. Parabenernes effekt er dog målt op til 100.000 gange mindre end det naturlige østradiol.

• Kan nanopartikler give allergi?