Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

simple image

Web Content Display Web Content Display

Brændeovnen er sundhedsskadelig

Brændeovnen er hyggelig, når den varmer og knitrer – desværre er dens røg både forurenende og sundhedsskadelig.

Brændeovnen forurener

På aftener med koldt og vindstille vejr er der lige så stor forurening med sundhedsskadelige partikler i et rækkehusområde med brændeovne, som der er i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København – H. C. Andersens Boulevard.

Det sker specielt i perioder med vindstille og koldt vejr, hvor røgen fra brændeovne og kedler ikke kan slippe væk, men ligger som en dyne over hustagene. Når det sker, bliver niveauet af de helt små partikler, sod, dioxin og tjærestoffer så højt, at det markant forringer luftkvaliteten.

De seneste års studier viser, at brændeovne og kedler står for cirka 60 procent af forureningen med primære partikler i Danmark. Til sammenligning står trafikken for cirka 16 procent. Brændeovne og vejtrafik har det tilfælles, at begge udsender partikler og anden luftforurening i relativ lav højde, der hvor vi bor og færdes.

Røgen er sundhedsskadelig

Forureningen fra brændeovne går ud over vores sundhed. Røgen fra brændeovne anslås at være skyld i 200-250 for tidlige dødsfald om året. En anden undersøgelse forudsiger 160 hospitalsindlæggelser på grund af luftvejssygdomme og 60 nye tilfælde af bronkitis.

Partikler fra brændeovnsrøg forværrer astmaen hos dem, der allerede er ramt af sygdommen. Desuden er der mistanke om, at røgen hos raske kan sætte gang i udvikling af astma.

Jo mindre partikler, jo værre for sundheden

Særligt fine og ultrafine partikler fra brændeovnsrøgen er skyld i luftvejssygdomme. Jo mindre partikler, jo større er risikoen for symptomer, hvis du har følsomme luftveje. De mindste partikler er mest skadelige. De kan nemlig nå langt ned i lungerne.

Samtidig går de allermindste partikler sandsynligvis over i blodbanen, hvor de er mistænkt for at udgøre en stor sundhedsmæssig risiko – fx at kunne skade vores arvemateriale, som igen kan have betydning for udvikling af astma, kræft og hjertekarsygdomme. Man ved fx, at dioxin og tjærestoffer er kræftfremkaldende.

FAKTA: forureningen fra brændeovne i tal

  • 85 % af forureningen med tjærestoffer i Danmark stammer fra opvarmning i private hjem med brændeovn eller brændefyr
  • Brændeovne og brændekedler står for 71 % af udledningen af fine partikler
  • 93 % af husholdningernes udledning af fine partikler kommer fra brændeovne og kedler

Strenge krav til udslip i Norge og USA

I Norge og USA har man i mange år været opmærksom på problemet med brændeovne og deres markante bidrag til luftforurening. I begge lande har man strenge krav til udslip med partikler fra brændeovne. Og indført forbud mod brug af brændeovn i områder med høj risiko for luftforurening fra ovnene.

Læs artiklen fra Astma-Allergi Bladet I Malmø må de to gange om ugen

 

 

 

Læs mere:

 

Pjecer: Bliv klogere på indeklima

Læs om, hvordan du skaber et godt indeklima


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Web Content Display Web Content Display

Læs vores gode råd til godt indeklima

 

Har du styr på indeklimaet? Læs vores artikel om gode råd til et godt indeklima og bliv klogere.

Klik her for at læse/downloade artiklen.

Web Content Display Web Content Display

Brændeovne og luftforurening

Hvor kommer de små, skadelige partikler i luften fra?

 

Web Content Display Web Content Display

Læs pjecen om brændefyring

 

Røg fra brændefyring indeholder helbredsskadelige stoffer og kan bidrage til luftgener og luftforurening. 

Klik her for at læse/downloade pjecen.