Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

simple image

Web Content Display Web Content Display

Gode råd til et godt indeklima

For mennesker med følsomme luftveje er det særlig vigtigt, at luften, du indånder, er god, når du opholder dig indendøre. Med opmærksomheden rettet mod nogle enkle råd, er der meget du selv kan gøre:

1. Gør grundigt rent en gang om ugen

Rengøring mindsker mængden af støv, som kan indeholde virus, bakterier, svampe, husstøvmider, pollen og kemiske stoffer. Hold hjemmet rengøringsvenligt – glatte overflader er nemmere at rengøre end tæpper og tekstil. 

Det er forskelligt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor kan vi ikke give dig faste regler for, hvor ofte du skal gøre rent. Generelt er en grundig ugentlig tur med klud og spand fint, hvis du vil mindske mængden af støv og generende partikler i boligen.

2. Luft ud i 5-10 min. med gennemtræk 3 gange dagligt

Luft også ud efter fugtgivende aktiviteter som for eksempel madlavning, bad eller gulvvask. Tjek at udluftningskanaler er rene og velfungerende. Har du pollenallergi, bør du i pollensæsonen undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest er flest pollen i luften.

3. Begræns os og lugt i boligen

Hold dørene lukket til køkkenet, når du laver mad, så mados ikke spredes til boligen. Omvendt, kan du i andre rum åbne dørene op og fordele luften, så koncentrationen bliver lavere.

4. Hold temperaturen ens i alle rum og gerne over 20 grader

Hvis du gerne vil sove i et køligt soveværelse, kan du varme soveværelset op om dagen og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng.

5. Hold en passende luftfugtighed i boligen

Med en relativ luftfugtighed mellem 35-60 %, har de fleste det godt, og er den mindre end 45 % om vinteren, mindsker du også mængden af husstøvmider. Har du en høj luftfugtighed i boligen, så undgå tørring af tøj indendørs.

Forsøg at begrænse fugtgivende aktiviteter som fx at tørre tøj indendørs. Sørg også for, at din bolig er godt vedligeholdt og uden skader.

6. Begræns partikler

Partikler kommer for eksempel fra brændeovnsrøgstearinlys, parfumerede rengøringsprodukter, luftfriskere, parfume og hårlak. Nyt indbo, byggematerialer og maling afgasser, og gener fra dette kan mindskes ved god udluftning med gennemtræk. 

7. Ryg ikke indendørs 

Anvend eventuelt rygeovertøj ved rygning udendørs, så røgpartikler i tøjet ikke medtages i boligen. Tobaksrøg forurener luften med over 4.000 kemiske stoffer.

Web Content Display (Global) Web Content Display (Global)

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber eller eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening

Web Content Display Web Content Display

Gode råd til et
godt indeklima
  • Gør grundigt rent én gang om ugen
  • Luft ud i hele boligen med gennemtræk
  • Varm alle rum op til min. 20 grader