Gør grundigt rent en gang om ugen. Husk at lufte ud under og efter rengøringen.
Luft ud i hele boligen med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt. Luft også ud ved fugtgivende aktiviteter, fx når du laver mad eller går i bad og ved forurenende aktiviteter, fx når du bruger hårlak, maler, vedligeholder eller bruger kemikalier. Har du pollenallergi, skal du tage andre forholdsregler i sæsonen
Varm alle rum op til min. 20 grader. Hvis du gerne vil sove i et køligt soveværelse, kan du varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen før du går i seng.
Tør dit vasketøj udendørs eller i tørretumbler. Tøj til tørre indendørs giver højere luftfugtighed
Tjek at udluftningskanaler er rene og velfungerende
Du kan evt. have indvendige døre til at stå åbne, så eventuel "forurening" og fugt spredes til andre rum. Luk dog døren til badeværelse og køkken i forbindelse med bad og madlavning
Indret hjemmet rengøringsvenligt, dvs undgå for mange nips, for mange møbler og for mange lodne overflader