Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Som medlem har du nu mulighed for at blive informeret, når Fødevarestyrelsen trækker fødevarer tilbage på grund af fund af allergener.
Som medlem kan du nu blive direkte informeret, hver gang Fødevarestyrelsen tilbagetrækker et produkt fra markedet på grund af fund af allergener.
Tjekker du altid de varer, du køber?
Som allergiker bør man huske altid at tjekke de varer, man køber – også selvom det er varer, man har købt mange gange før.
Producenterne kan løbende lave om i ingredienserne i deres varer eller introducere nye varer, som øger risikoen for kontaminering af deres kendte varer.
Det sker også, at varer kaldes tilbage fra markedet - fx fordi ingrediensmærkningen har været mangelfuld.
Tilbagekaldelserne kan du altid finde på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Fra januar – juni i år har der været 12 tilbagetrækninger i Fødevarestyrelsens system.
Nu kan du som medlem af Astma-Allergi Danmark blive informeret via e-mail om tilbagetrækninger, hver gang det er aktuelt.
Tilmeld dig listen ”Fødevareallergi” i selvbetjeningen i medlemssystemet eller ved at sende din e-mail adresse og dit medlemsnummer til info@astma-allergi.dk
Nyhed: 17.06.2020
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.