Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Men det er ikke første gang luftforurening i byerne har kostet menneskeliv. Overdødelighed og andre helbredsmæssige konsekvenser som følge af luftforurening er kendt tilbage fra det 13. århundrede.
London-episoden i 1952 blev starten på en reduktion af luftforurening gennem regulering og lovgivning. Gennem de sidste 30 år har EU's regeringer arbejdet med begrænsning af luftforureningen gennem lovgivning og regulering. Det primære fokus har været at beskytte vores helbred men også at beskytte miljø, kulturarv og afgrøder.
På samme tid er der sket en voldsom vækst i trafik og energiforbrug. Så på trods af forbedret lovgivning og øget opmærksomhed udgør luftforurening stadig en alvorlig helbredsrisiko i dag.
Det gælder især for mennesker med astma, allergi og KOL, for hvem luftforurening kan ødelægge helbredet og føre til reduceret livskvalitet.
Herhjemme har man målt luftforurening systematisk siden slutningen af 1960'erne. I begyndelsen af 1980'erne startede Miljøstyrelsen sammen med amter og kommuner det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram op. I dag er det Danmarks Miljøundersøgelser – DMU - som står for overvågningen af luftkvaliteten i Danmark med fokus på byerne og den luftforurening, der har indflydelse på vores sundhed.
Måleprogrammet har også et smog-varslingssystem til at advare om smog-episoder. Ligeledes kan Miljøstyrelsen orientere befolkningen gennem radio og fjernsyn, hvis luftforeningen med NO2, SO2 og/eller O3 overskrider bestemte værdier i tre timer.
Ordet smog er en sammentrækning af de engelske ord smoke og fog. Ordet er et udtryk for et uheldigt sammenfald af flere specielle meteorologiske forhold, som kan give meget høj luftforurening.